lørdag den 23. februar 2019

4 tips til Google Chrome browseren

I Danmark er Google Chrome den mest anvende internetbrowser – og det er der god grund til. Google Chrome er lynhurtig og udgør en decideret schweizerkniv, når det gælder søgninger efter nyheder, rejser, kattebilleder eller noget helt fjerde. 
Ved at kende nogle få ninja tricks i Chrome browseren, kan du spare rigtig meget tid og få meget mere fornøjelse ud af at surfe såvel privat som i en arbejdssituation. Det er ikke svært, så alle kan være med uanset niveau.

Her får du 4 tips til at få mere ud af Google Chrome.
1. Åbn flere sider ved opstart
Langt de fleste brugere af Google Chrome har ikke ændret ved standardindstillingerne, så de vil blot se Google som deres startside, når de åbner browseren. Nogle har dog valgt at ændre startsiden til f.eks. den foretrukne online avis eller en anden side, der ofte anvendes. Den udvidede version er at lade browseren åbne flere forskellige sider ved opstart. Det kan spare en del tid, hvis du alligevel altid besøger et vist antal bestemt websites. Derved slipper du altså for manuelt at skulle åbne nye faner og indtaste webadresser.

2. Sådan gør du
Gå til indstillinger (de 3 små prikker oppe til højre i Google Chrome)
Scroll til bunden og vælg "Åbn en bestemt side eller række af sider".
Nu kan du tilføje alle de sider, som du ønsker at browseren skal starte op med.
Genåbn nyligt lukkede faner
Når man har en række websites/faner åbnet i sin browser på én gang, og ved en fejl kommer til at lukke sin browser, kan det være ret frustrerende. Det har Google Chrome også fundet en løsning på. Det er nemlig muligt hurtigt at genåbne nyligt lukkede faner.
Tast følgende kombination på dit tastatur: Ctrl + Shift + T

3. Surf inkognito
Hvis du ønsker at surfe lidt mere privat, kan du slå Chrome browseren over i såkaldt inkognito tilstand. Det betyder, at Google Chrome ikke længere gemmer din browsing- og downloadhistorik.
Gå til indstillinger og vælg "Nyt inkognito-vindue". Alternativt kan du taste følgende kombination på dit tastatur: Ctrl + Shift + N

4. Chrome indstillinger på alle enheder/devices
De fleste bruger Chrome på tværs af en række enheder/devices som f.eks. bærbar computer, tablet, mobiltelefon og på henholdsvis jobbet og i privaten. Chrome gør det nemt at dele dine indstillinger på tværs af disse. Hvis du logger ind i Chrome, kan du beholde og bruge dine bogmærker, temaer og udvidelser på en hvilken som helst computer.
Gå til indstillinger. Klik på "Aktivér synkronisering"

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Dit indlæg bliver udgivet efter godkendelse.......

Vil du bygge en hjemmeside

Skal du bruge en professionel email-adresse? Billigt webhotel perfekt til at starte en blog eller en hjemmeside på Surftown.

TV 2 - alle nyheder

Elektronik

Nyheder fra LO og LO-fagforbund

Version2