mandag den 28. januar 2019

Windows 7 på vej mod graven

Udløbsdatoen for Windows 7 nærmer sig, og inden længe bør du overveje at forlade det snart ti år gamle system
I en lang historik af mere eller mindre vellykkede styresystemer står Windows 7 som noget af det absolut bedste Microsoft har leveret. Det snart ti år gamle system serverede Windows-oplevelsen som vi kender den, med de i tiden nødvendige opdateringer, men uden at forvilde sig ud i alt for drastiske fornyelser.

Mange har derfor valgt at holde fast i systemet, fordi det rent faktisk bare leverer det man har brug for, uden for megen nymodens pjat som apps og notifikationer og hvad man ellers har fundet på i de efterfølgende systemer.

Slut med support
Men inden længe er det slut. Som med et ethvert andet Windows-system er der en udløbsdato. En ende på supporten, som betyder, at du ikke længere får de essentielle opdateringer, der skal til få at systemet kører sikkert og stabilt. Den indtræffer d. 14. januar 2020, om under et år. Det gælder i hvert fald den gratis support. For hvis du vil betale, er der faktisk mulighed for at forlænge supporten. Tidligere skulle man lave en kontrakt på tre års forlænget support, men med Windows 7 vil du kunne købe dig til hver enkelt opdatering, og dermed forlænge systemets levetid i det omfang du har behov for.

Men selvom det således er muligt at holde det gamle system kunstigt i live lidt endnu, var det måske ved at være på tide at forlade den dejlige gamle, men efterhånden også noget nedslidte og så småt synkende skude, for at bevæge sig over mod noget mere moderne, strømlinet og stabilt. Windows 10 vil måske aldrig få den samme plads i dit hjerte, men du kan trods alt glæde dig over, at du er sluppet udenom det håbløse Windows 8.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Dit indlæg bliver udgivet efter godkendelse.......

Vil du bygge en hjemmeside

Skal du bruge en professionel email-adresse? Billigt webhotel perfekt til at starte en blog eller en hjemmeside på Surftown.

TV 2 - alle nyheder

Elektronik

Nyheder fra LO og LO-fagforbund

Version2